https://preview.redd.it/hwt2trxz9gp71.jpg?width=420&format=pjpg&auto=webp&s=3df286f1a336e2630741ecdcade4d08c7547a555
Jeg har falt for First Price Appelsinbrus men samboeren min mener at dette er sidestilt med Ä akseptere kreft; der Fanta naturligvis er gullstandarden. Dermed lurer jeg pÄ om det er noen her som sitter pÄ noe informasjon eller erfaringer? Synes for sÄ vidt prisen er helt fortreffelig den og.
Fx Odorico, Elvira eller Sarah Louise. De tre kvinder rumsterer hĂžjest med deres evige âboss ladyâ og everybody should be a feminist-vibes med dertilhĂžrende pĂ„klistrede quotes pĂ„ stories. Men de er ogsĂ„ kvinder der hver har fundet mĂŠnd der kan sĂžrge for dem materialistisk eller igennem andre ydelser, sĂ„ de kan sĂŠtte benene pĂ„ kryds og slappe af. Tandfeen har betalt for Odoricos og Sarah Louises nye livsstil ser det ud til, mens Elvira finder en kĂŠreste i en personlig trĂŠner nĂ„r hun skal tabe sig, en hĂ„ndvĂŠrker nĂ„r hun skal renovere sit hus og en der bor i Dubai nĂ„r hun ogsĂ„ vil bo der.
Er det boss Ladies? Hvad er der blevet af at finde en mand der virkelig sĂžrger for en emotionelt, og ikke en der nĂŠsten kun kan sĂžrge for en materialistisk? Hvorfor ser vildt mange piger op til dem? Jeg ser en kedelig tendens i de kredse, hvor det vigtigste er blevet at finde en mand der er velhavende eller pĂ„ en anden mĂ„de til nytte for ens materialistiske behov, sĂ„ man kan flashe det hele pĂ„ sin Instagram. Ăv. âčïž
Jeg fÞler meg sÄ ensom. FÞler meg ikke akseptert noen plass. Jeg har stor familie men alle er dÞmmende, religiÞse, hasj avhengige og deprimerte. AltsÄ ingen normale og sunne mennesker jeg kan belage meg pÄ.
Jeg kommer fra en familie der alle er religiÞse, og det er ikke akseptert Ä vÊre vantro. Det er stor aksept i at menn skal kontrollere damene/sÞskene og de kan fÄ oppfÞre seg akkurat som de vil. De slÄr, er voldelige og dersom sÞster eller kone stÄr opp for seg selv er de «gale» eller «horer».
Jeg stÄr opp i en vanskelig familiesituasjon der jeg blir hatet pÄ om jeg stÄr opp for meg selv/mennesker. Det er ikke godtatt Ä vÊre homo, det er ikke godtatt Ä ha venner som er homo, det er ikke lov Ä kle seg slik og slik, det er ikke lov Ä oppfÞre seg sÄnn og sÄnn dersom man er kvinne. Jeg er forresten kvinne 24 Är.
Jeg merker at jeg blir slemmere, surere og mer irritabel jo mer jeg omgÄes med slike mennesker. Jeg er ikke slem innerst inn, men slike fÄr frem det verste i meg.
Jeg fÞler meg sÄ alene.
Jag fyller 30 om 2 mÄnader och den tanken hÄller pÄ att Àta mig inifrÄn. Jag började lida av extremt tung depression runt 18 Ärs Äldern och har aldrig hittat tillbaka till livet sen dess. Har isolerat mig kopiöst mycket dÄ jag inte litar pÄ mÀnniskor, knappt haft vÀnner och aldrig varit i ett förhÄllande. Jag Àr helt slut mentalt efter alla misslyckanden. Hur hittar man energin att ta nya tag och förlÄta sig sjÀlv och bara gÄ vidare utan att blicka bakÄt? Faktumet att jag missat i stort sett hela min ungdom pga missbruk Àr sÄ brutalt att jag bara vill grÄta.
Terapi behöver ni inte föreslÄ btw. Gett allmÀnvÄrden alldeles för mÄnga chanser som de sabbat. GÄr till en privat dÄ och dÄ men det Àr en lÄngsam process. Vill hitta mer konkreta förslag som jag kan applicera i vardagen.
Hörde ordet âMovieâ (för miljonte gĂ„ngen i livet) idag och det slog mig att ordet borde kunna översĂ€ttas till ârörisâ, dvs en bild som rör sig, a moving picture > a movie!
Jag har aldrig hört nĂ„gon pĂ„tala att ordet verkar komma frĂ„n âmoveâ Ă€ven om det sĂ„ hĂ€r i efterhand kĂ€nns sjĂ€lvklart. SĂ„ vad jag vill sĂ€ga med allt det hĂ€r Ă€r att jag verkar ha för mycket fritid, men det till trots; berĂ€tta om nĂ„gon av dina uppenbarelser (och om du vĂ„gade frĂ„ga om du var den enda som missat det)!
Högstadiet - mobbad Gymnasiet- mobbad för min lÀngd, min akne och att jag var ful Högskolan - utfryst
Blev alltsÄ civilingenjör idag, men har aldrig under mina 5 Är ens satt min fot pÄ en fest, inte heller kÄraktivitet, inte nÄgonting. Jag har aldrig varit hemma hos nÄgon, spenderat en fredagskvÀll med mina vÀnner eftersom jag aldrig haft nÄgra, sedan 14 Är Älder.
Relationer, inte det blekaste. Har inte pratat med en tjej under hela gymnasiet och knappt nÄgra under högskolan, lÀste teknisk fysik dÀr tjejerna Àr kanske 10%, pratat med tre kanske.
Jag Àr i dÄlig hÀlsa, ful och hatar vad min liv konvergerat till. Jag vill inte leva lÀngre, jag ser inget ljus i mörkret. Bara piss pÄ piss hela tiden. Försökte iaf fÄ bra betyg, tröstade mig i tanken om att jag kunde landa ett intressant och utmanande jobb. Slitit som ett jÀvla djur med betyg och sommarjobb och ska alltsÄ börja ett jobb med 25 igÄng som jag hatar, kunde inte landa nÄgot bÀttre.
VÀrdelös relation till familj, de gav mig aldrig ngn support i ngt. Kommer ihÄg den gÄngen nÀr jag var 16 Är och bröt ihop efter att jag misslyckats med ett prov, efter att jag blivit mobbad och kallad fil av tjejer jag inte ens trÀffat förut. Mamma ger mig en grogg och hennes antidepressiva.
Det blir fan aldrig bÀttre
Jeg skriver mest af alt for at fÄ et indblik i den enkeltes verden og hÞre jeres meninger :-)
Som ung studerende i midten af 20âerne fĂžler jeg allerede at jeg er langt bagud og kommet alt for sent afsted i livet. Jeg er ikke fĂŠrdiguddannet fĂžr sidst i 20âerne og derefter skal jeg samle erfaring til mit fag fĂžr jeg kan fĂžle mig Ăžkonomisk og erfaringsmĂŠssigt stabil pĂ„ arbejdsmarkedet. Derudover har jeg ikke nogen partner, hvilket jeg gerne ville have, men fĂžler desvĂŠrre at studiet krĂŠver sĂ„ meget tid at jeg ikke ville kunne have/give det overskud, jeg gerne ville. NĂ„r selvtilliden halter (som den givet vis gĂžr hos rigtig mange unge som gamle), er det ogsĂ„ en stor udfordring og personlig udvikling, jeg mangler at gennemgĂ„, hvilket tager endnu mere tid. Tid som jeg allerede fĂžler jeg ikke har mere. Hvis jeg Ăžnsker at fĂ„ en familie med bĂžrn og vovhund, frygter jeg, at dette fĂžrst ville vĂŠre et realistisk hĂ„b langt inde i 30âerne. Jeg ser hvordan jĂŠvnaldrende allerede fĂ„r 2. og 3. bebs pĂ„ vej, og jeg ser hvordan ĂŠldre forĂŠldre har unge bĂžrn som de ikke vil kunne fĂžlge sĂ„ langt ind i deres voksenliv. Dette er ikke at sige at ĂŠldre forĂŠldre ikke er gode forĂŠldre! Slet ikke - det kan jeg skrive om i evigheder, men det er blot ikke fokus i dette oplĂŠg.
SpĂžrgsmĂ„l rejser sig allerede; âkan jeg nĂ„ det? Kan jeg nĂ„ at spare sammen til et lille hus udenfor byen? Kan jeg nĂ„ at finde Ă©n, der er lige sĂ„ skĂžr som mig fĂžr en anden har fundet dem?â
Jeg forstÄr at livet i store trÊk gÄr ud pÄ at vÊlge, prioritere og kompromitere.
Hvor stÄr I i alt dette, der er jeres liv? Er I landet et godt og tilfredstillende sted? Eller er I ogsÄ fÞrst nu nÄet til at skulle springe ud i livet? MÄske er det 2. eller 3. gang I springer ud igen? Har I gode bekendtskaber, der lyser tilvÊrelsen op som smÄ lys i mÞrket? Eller fÞler I jer alene og forsvarslÞse? Hvad gÞr I? Det er rigtig mange spÞrgsmÄl og store tanker. Jeg hÄber bare at det vil starte en debat, der kan vise mig/os at vi til trods mÄske rigtig mange er det samme sted og stadig fÞler os alene.
/rantoverstÄetfornu
Edit: /rantgenoptaget
Jeg kan godt se at min formulering virkede konkurrencedrevent. Det var ikke meningen - jeg har meget lidt kontakt med andre mennesker af diverse grunde. Jeg har allerede gjort min debut i depression og angst som meget ung. Jeg har haft et omtumlet live indtil videre og frygten er jo altid at bagagen er for meget for andre. Jeg mener i stĂžrre udstrĂŠkning den korte tid vi har som individer. Selvom m
... keep reading on reddit âĄ
